Spring til indhold
Guide til din egen AI-agent

Lav din egen Henning

Mange har spurgt, hvordan mit setup med Henning fungerer, og om man kan lave noget lignende selv. Det korte svar: ja. Her er guiden.

Hvad er Henning egentlig?

En AI-agent med adgang til de ting, der betyder noget

Henning er en AI-agent, der kører på en platform der hedder OpenClaw. Den forbinder en stor sprogmodel til mine beskedapps, min kalender, mine filer og mine værktøjer. Tænk ChatGPT, men en der kan styre hele din computer og have adgang til dine beskedapps, din kalender, dine filer og dine værktøjer.

Henning kan læse og skrive emails, holde øje med nyheder, lave research, opdatere min hjemmeside og sende mig daglige briefinger.

Det er ikke magi. Det er et open source-program, der kører på en computer, og som man selv kan sætte op.

Det gør agenten i praksis

  • Forbinder din model med beskedapps, kalender, filer og værktøjer
  • Læser og skriver emails på dine vegne
  • Holder øje med nyheder og samler research
  • Opdaterer filer og hjemmesider
  • Sender daglige briefinger med overblik

Kort fortalt

OpenClaw er gratis. Det vigtigste er ikke softwarelicensen, men hvordan du sætter agenten op og giver den den rigtige kontekst.

Hvad kræver det?

Fire ting og en smule nysgerrighed

Du behøver ikke et stort teknisk setup for at komme i gang. Det vigtigste er, at du giver agenten en computer, en model og lidt tid.

🧭

Teknisk niveau

Du behøver faktisk ikke at kunne noget særligt. Du får hjælp af en AI-agent til at sætte det hele op. Hvis du kan installere en app og følge en instruktion, kan du komme i gang.

💻

Hardware

En computer, der kan stå tændt. Det kan være en gammel laptop, en Mac mini eller en server i skyen. Henning kører på en Mac mini, der står i mit kontor ved siden af min Windows-PC.

🧠

AI-model

Et abonnement på en AI-model. Mere om det nedenfor.

⏱️

Tid

Selve opsætningen tager typisk et par timer eller en eftermiddag. At gøre agenten nyttig tager lidt længere, ligesom det tager tid at oplære en ny kollega.

Hvilken AI-model?

Start med et abonnement, ikke et API-budget

Jeg anbefaler Claude Opus 4.6 fra Anthropic som hovedagent lige nu. Det er den, Henning kører på, og den er efter min erfaring bedst til at forstå kontekst, skrive ordentligt dansk og arbejde selvstændigt. Den er også bedst til at modstå prompt injections, så sikkerheden er bedre.

GPT-5.4 fra OpenAI er et godt alternativ, især hvis du er på budget. OpenAIs abonnementer inkluderer generelt mere forbrug for pengene.

Brug dit abonnement, ikke API. OpenClaw understøtter OAuth, så du kan bruge dit eksisterende Claude- eller ChatGPT-abonnement direkte. Det anbefaler jeg klart. API-adgang er rasende dyrt og kræver et meget lille forbrug, hvis det skal hænge sammen økonomisk.

Hvad betaler jeg selv? Jeg betaler ca. 1.250 kr. (180 $) om måneden for Claude Max (x20) og ca. 1.400 kr. (200 $) for ChatGPT Pro for at sikre god ydeevne og nok forbrug. Jeg bruger det hele tiden og til alle mine opgaver. Det behøver du selvfølgelig ikke. Men du behøver ikke starte der. Tag det billigste abonnement, brug det et par uger, og se om du rammer ind i nogle mure. Du kan altid opgradere.

Min anbefaling lige nu

Claude Opus 4.6

Stærk til kontekst, ordentligt dansk, selvstændigt arbejde og bedre modstand mod prompt injections.

Alternativ

GPT-5.4 fra OpenAI

Et godt valg, især hvis du vil holde budgettet nede og have mere forbrug inkluderet i abonnementet.

Prisniveau

Start billigt. Opgrader først, når du mærker begrænsningerne.

Det dyre er sjældent nødvendigt på dag ét. Det vigtigste er, at du bruger agenten i praksis og finder ud af, hvor den skaber værdi for dig.

Kom i gang

Tre skridt fra idé til agent

OpenClaw bliver meget lettere at sætte op, når du lader en stærk desktop-agent hjælpe dig med installationen.

1

Køb et abonnement

Start med et abonnement hos Anthropic (Claude) eller OpenAI (ChatGPT). Det billigste abonnement er fint til at starte med.

2

Hent desktop-appen

Download Claude fra Anthropic eller Codex fra OpenAI som desktop-app på den computer, din agent skal køre på. Log ind med dit abonnement. Begge apps kan arbejde direkte på din computer: installere programmer, redigere filer og konfigurere ting for dig.

3

Bed den om at sætte OpenClaw op

Åbn appen og skriv noget i retning af:

"Søg på nettet efter OpenClaw og hjælp mig med at sætte en agent op, jeg kan chatte med i Telegram."

Den finder dokumentationen, installerer det der skal installeres, og guider dig igennem opsætningen. Du skal bare svare på de spørgsmål, den stiller undervejs.

Gør den til din egen

Det er tilpasningen, der gør agenten nyttig

Ud af boksen er agenten en generel assistent. Det der gør Henning nyttig er tilpasningen.

I din arbejdsmappe finder du filer, som beskriver hvem din agent er, hvad den ved om dig, og hvad den skal holde øje med, når du ikke skriver til den.

Du behøver ikke selv åbne og redigere filerne. Bed din assistent om at hjælpe med at sætte det op: fortæl den hvem du er, hvad du laver, og hvordan den skal opføre sig. Jo mere kontekst, jo bedre hjælp.

Tænk på det som onboarding af en ny kollega: jo tydeligere du er om tone, ansvar og præferencer, jo bedre bliver samarbejdet.

Fil

SOUL.md

Hvem er din agent? Tone, personlighed, grænser.

Fil

USER.md

Hvad ved agenten om dig? Kontekst, præferencer, projekter.

Fil

HEARTBEAT.md

Hvad skal agenten holde øje med, når du ikke skriver?

Hvad koster det?

En enkel økonomi at overskue

OpenClaw er gratis. Det, du betaler for, er primært modellen og den computer, agenten skal køre på.

🆓

OpenClaw

Open source

Gratis

💡

AI-model

Til 2.500+ kr./md for tung brug

Fra ca. 150 kr./md

🖥️

Hardware

Eller en brugt mini-PC til et par hundrede kroner

Det du allerede har

Start i den billige ende. Du finder hurtigt ud af, om du har brug for mere.

Tips fra min erfaring

Det gør forskellen i hverdagen

🌱

Start småt

Lad agenten hjælpe med én ting. Udvid langsomt.

🎯

Vær tydelig

En agent er præcis så god som den kontekst, du giver den.

🔎

Tjek output

En agent laver fejl. Ligesom mennesker. Bare andre slags fejl.

🦅

Hav det sjovt med det

Giv den et navn. Giv den en personlighed. Det gør samarbejdet bedre.

Hvis du støder på problemer

Spørg bare Claude Code eller Codex, hvad problemet er. Tag et screenshot, send fejlmeddelelsen, og lad den hjælpe dig videre. Hele pointen er også, at AI'en hjælper dig gennem opsætningsproblemerne.

Har du spørgsmål?

Skriv til mig, hvis du vil høre mere om setup, erfaringer eller hvad der faktisk virker i praksis.

Gå til kontakt